I forbindelse med en ejendomshandel hvor ejendommen ikke er omfattet af huseftersynsordningen, tilbyder BJ Hussyn at udføre en byggeteknisk rapport. Formålet med en byggeteknisk rapport er, at undgå tvister mellem køber og sælger.
En byggeteknisk rapport udføres efter de samme principper som en tilstandsrapport, men man skal være opmærksom på, at der ikke kan tegnes ejerskifteforsikring til dækning af skjulte fejl/skader, og at sælger ikke kan fraskrive sig sit 10-årige sælgeransvar.
Ejendomme hvor det er relevant at udføre byggeteknisk rapport er f.eks. stuehuse til landbrugsejendomme, erhvervsbygninger og bygninger med blandet bolig og erhverv, hvor erhvervsdelen udgør mere end 50% af arealet eller 50% af ejendomsvurderingen.